Når du har valgt en bil, der kører på el, er det vigtigt, at der ikke er for meget bøvl med at få den ladet op, så den er klar til at tage dig med på livets landevej. Det er derfor vi kan tilbyde dig en samlet ladeløsning, som er skræddersyet din nye Opel elbil eller Opel plug-in hybrid. Læs her kort om alle fordelene og hør mere – eller bestil din E-GO ladeløsning hos DK Automobiler i Vejle.

 

Hvad dækker en Opel E-Go ladeløsning?

Med en E-GO ladeløsning får du en samlet og praktisk ladeløsning. Du får en ladeboks samt professionel installation af den på din matrikel. Kemp og Lauritzen, som står for installationen, vil være behjælpelig med rådgivning i, hvor ladeboksen placeres mest optimalt, og de vil give en kort introduktion af korrekt brug af boksen. Du vælger selv dit elselskab. E-GO ladeløsningen er udviklet til Opel, men din ladeboks vil passe til mange andre bilmærker også.

Med E-GO får du også et abonnement, med tilhørende app, Monta. Her kan du få et overblik over dine ladninger og du kan styre, hvornår din ladning skal foregå. Der er et stort overblik over ladepunkter rundt om i landet, så du hurtigt kan finde en ladestander eller planlægge din tur på forhånd. Du har en Monta-konto i appen, hvor din elrefusion efter endt ladning går ind med det samme (refusionen er afhængig af, om du i forvejen har en aftale om nedsat elpris).

I appen kan du dele din ladeboks med venner og familie, der kommer på besøg, og du kan ovenikøbet registrere din ladeboks som offentlig, hvor betalingen ligeledes vil ende på din Monta-konto. Hvis der skulle opstå problemer med din boks eller selve opladningen, kan du selvfølgelig gøre brug af E-GOs døgnsupport, så du hurtigt kan få opladet og komme på vejen igen.

Opel

Kom ind til DK Automobiler og bliv klogere på E-GO 

Hvis du er blevet nysgerrig på om E-GO er noget for dig og din Opel, så tag et kig ind hos os hos DK Automobiler i Vejle. Her er vi klar til at fortælle dig mere om denne smarte Opel ladeløsning. Samtidig kan vi tage en snak om, hvorvidt det er en løsning, der passer til din husstand og dit forbrug. Som udgangspunkt siger man, at Opel E-Go ladeløsningen passer rigtig godt til de, der kører under 30.000 km om året, og som generelt lader mest derhjemme. Men igen, lad os se specifikt på din situation – du skal være velkommen.